Tiden på Filippinerne er fløjet af sted – men sådan er det vel, når man har travlt med spændende researchopgaver og samtidig oplever en masse nye ting i en helt fremmed kultur og kontekst. Vi vendte hjem til Danmark i starten af december, godt trætte efter to lærerige måneder som frivillige praktikanter på DIBs projekt om katastrofeforebyggelse i den filippinske slum.
Karen og jeg er begge arkitektstuderende, som brænder for at afprøve vores faglige kompetencer et sted i verden, hvor behovet for hjælp er langt større, end vi kender det hjemmefra. Efter vores hjemkomst kan vi uden tvivl bekræfte, at vi de sidste to måneder har fået en masse med i bagagen, som helt klart styrker os som kommende arkitekter og forhåbentligt også viser sig at have styrket projektet. Den frivillige praktik blev til i samarbejde mellem DIB og den filippinske samarbejdspartner ALTERPLAN, og inden vi tog af sted havde vi sammen fundet to researchemner som grundlag for vores arbejdsopgaver i Filippinerne, hvor DIB og ALTERPLAN lige nu har 4 projekt områder. For at udnytte vores to måneder maksimalt har vi taget udgangspunkt i projektområdet Ubay på øen Bohol. Dog har vi arbejdet med konceptuelle principper og idéer, der kan overføres og tænkes ind i de tre andre projektområder.
Da vi ankom i starten af oktober, var der allerede fra første dagen lagt op til et stramt program. Godt jetlaggede mødtes vi med ALTERPLAN, og allerede dagen efter fløj vi ud til projektområdet på Bohol for at starte vores research. Vores research omfattede undersøgelser af, hvordan bambus kan bruges mere stabiliserende i huskonstruktionerne og derved modstå de mange naturkatastrofer, som Filippinerne årligt rammes af. Derudover undersøgte vi, hvordan man ved hjælp af vegetation kan gøre det skrånende terræn mere sikkert imod jordskred og erosion, som også indirekte forudsagdes af de mange naturkatastrofer. Eksempelvis undersøgte vi mulighederne for etablering af kaffeplantager, der både er et produkt, befolkningen kan bruge som ny, alternativ indkomststrategi, og samtidig beskytter det landsbyerne mod de mange jordskred pga. kaffens kraftige rodsystem.
På Bohol fik vi interviewet beboerne i projektområdet, indsamlet alt data samt afholdt møder med diverse organisationer og lokale myndigheder i afdelinger indenfor bl.a. planlægning og udvikling. Vi kom godt i gang med at undersøge bambus og mødtes med organisationen Habitat For Humanity, som lærte os en masse om materialet og viste os, hvordan de kombinerer bambus og metal i deres huskonstruktioner. De tog os med rundt på site besøg, hvor vi så disse huse i forskellige stadier af byggefasen – yderst interessant for to arkitektstuderende med denne eksperimenterende og humanitære tilgang til bosætning. Heldigvis havde vi også en weekend, inden vi skulle forlade Bohol, og den skulle selvfølgelig bruges på lidt sightseeing. Vi lejede en lille knallert og fræsede rundt på øen, hvor vi både fik set de famøse ”Chocolate Hills”, de unikke tarsiaer-dyr og nogle fantastisk smukke strande.
Efter vores 2 ugers research på Bohol fløj vi til Legazpi, hvor DIB fra 2009 udførte det første katastrofeforebyggende byplanlægningsprojekt. De lokale myndigheders stramme budgetter vanskeliggør implementeringen, og der vil gå mange år, inden alt det planlagte er fuldført. Alligevel kunne vi tydeligt se mange ændringer og forbedringer. I bydelen ”Victory Village” var førsteprioriteten at få styr på de mange oversvømmelser, der konstant truede borgernes hverdag. Netop dette er blevet langt bedre efter realiseringen af det nye dræningssystem, hvor der nu skal meget mere til, før bydelen oversvømmes. Det var fedt at se, at der faktisk sker ændringer, som gør livet bedre for de mange udsatte mennesker.
Udenfor Legazpi ligger Ligao City, som er et af DIBs nye projektområder, hvor vi naturligvis også var et smut forbi. Her har masser af marginaliserede familier bosat sig klods op af jernbanestrækningen, der føres igennem byens centrum. Det er det eneste sted der er plads til dem, hvis de samtidig skal bo tæt på byen, og dermed have adgang til rent vand, elektricitet og jobmuligheder. DIB og ALTERPLAN arbejder nu i samarbejde med lokale partnere på bl.a. at finde alternative levesteder for disse udsatte familier. Det har været spændende at følge med i nogle af disse problemstillinger i andre projektområder end vores fokus på Bohol – Der er jo nok at tage fat på! I Legazpi brugte vi størstedelen af tiden på at analysere vores data og skitsere konceptuelle idéer og principper, som ALTERPLAN på sigt kan arbejde videre med. Det gode ved på Bohol at have ordnet de fleste møder og alt dataindsamling var, at vi herefter kunne befinde os, hvor vi ville, da resten af arbejdet skulle udføres bag computeren. Det betød, at vi kunne bruge vores weekender på sightseeing forskellige steder på Filippinerne og så arbejde i hverdagene.
Efter dataindsamling, analyser og konceptualisering rejste vi til Cebu og brugte her en uges tid på at finpudse den præsentation, som vores research skulle ende ud med. Efter en intens slutspurt blev vi færdige og præsenterede vores arbejde for ALTERPLAN, lokale samarbejdspartnere og NGOer, som til hverdag arbejder med projektet, samt Paul Erik fra DIB og konsulenten Arne, der på daværende tidspunkt også befandt sig på Filippinerne. Præsentationen gik heldigvis helt efter planen, og på denne måde fik vi sluttet praktikforløbet af med en god følelse af både egen læringsudbytte, men også med et indtryk af at vores researchresultater faktisk i det lange løb vil være fordelsagtige for projektet. Vi fik præsenteret den lokale befolkning for alternative metoder til at beskytte deres landsbyer mod jordskred og samtidig udnytte ubrugte jordområder på en innovativ – men stadig billig og lokal – måde. Vigtigst af alt åbnede vi deres øjne op for de mange fordele og muligheder ved at arbejde videre med research emnerne, både ift. vegetationen som beskyttelse mod jordskred, men også ift. brugen af det lokale materiale bambus til at konstruere mindre risikofyldte huse.
Karen og jeg er begge vendt hjem med helt nye perspektiver og synspunkter på Filippinerne – som et fantastisk sted, som en unik kulturel perle, som et udviklingsland i forandring, med masser af udfordringer at tage fat på, men også mange potentialer og muligheder for en bedre fremtid.
/ Mette Wendelboe Hansen, BA in Arts of Architecture
