Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i DIB #1
Kære medlemmer
Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i DIB.
Dato: 25. november 2026
Tid: 16.00 – 17.00
Sted: U-huset, Klosterport 4T, 3. sal og online på zoom.
Baggrund
Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er, at bestyrelserne i DIB og MUNDU – center for global dannelse gennem en periode har undersøgt mulighederne for at sammenlægge de to organisationer.
DIB og MUNDU har gennem mange år haft et tæt fagligt og organisatorisk samarbejde og deler et grundlæggende engagement i global bæredygtig udvikling, internationale partnerskaber samt oplysning og engagement i Danmark. Organisationerne har samtidig forskellige faglige styrker: DIB har sin primære erfaring inden for internationalt udviklingssamarbejde og partnerskaber i det globale syd, mens MUNDU især har arbejdet med global dannelse, undervisning, oplysning og engagement i Danmark.
Bestyrelserne vurderer, at en sammenlægning kan samle og styrke disse kompetencer i én organisation. Det foreslås derfor, at DIB fortsætter som juridisk enhed med sit eksisterende CVR-nummer, mens MUNDUs relevante aktiviteter, faglige erfaringer, materialer og netværk integreres i DIB. Som led i sammenlægningen skal oplysning og engagement forankres som et selvstændigt strategisk arbejdsområde i organisationen.
På den ekstraordinære generalforsamling skal DIBs medlemmer derfor tage stilling til sammenlægningen.
Der vedtages nye, endelige vedtægter på den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling for den sammenlagte organisation.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens orientering om baggrunden for forslaget om sammenlægning (se bilag: Sammenlægningsaftale MUNDU og DIB)
4. Behandling og afstemning om forslag om sammenlægningen af MUNDU – center for global dannelse og DIB
- Forslag til beslutning:
Generalforsamlingen godkender, at MUNDU – center for global dannelse og DIB sammenlægges, og organisationen videreføres som juridisk enhed med DIBs eksisterende CVR-nummer.
5. Bemyndigelse til bestyrelsen til at gennemføre den praktiske og administrative sammenlægning med virkning fra 1. december 2026
- Forslag til beslutning:
Generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen bemyndiges til at gennemføre den juridiske, økonomiske og administrative dispositioner i forbindelse med sammenlægningen og MUNDUs endelige afvikling, herunder at foretage mindre ikke-principielle tilpasninger af dokumenterne efter rådgivning fra jurist, revisor eller bevillingsgivere. Sammenlægningen får virkning fra 1. december 2026.
6. Eventuelt

Indkaldelse til ekstraordinær generelforsamling i DIB #2
Kære medlemmer
Bestyrelsen indkalder hermed til endnu en ekstraordinær generalforsamling i DIB.
Dato: 25. november 2026
Tid: 17.00 – 18.00
Sted: U-huset, Klosterport 4T, 3. sal og online på zoom.
Baggrund
På den foregående ekstraordinære generalforsamling godkendte DIBs medlemmer sammenlægningen med MUNDU – center for global dannelse.
Sammenlægningen indebærer, at DIB fortsætter som juridisk enhed med sit eksisterende CVR-nummer, mens MUNDUs relevante aktiviteter, faglige erfaringer, materialer og netværk integreres i organisationen. Som led i sammenlægningen forankres oplysning og engagement som et selvstændigt strategisk arbejdsområde side om side med DIBs internationale udviklingssamarbejde.
Formålet med denne ekstraordinære generalforsamling er at fastlægge de permanente organisatoriske rammer efter sammenlægningen. Generalforsamlingen skal derfor blandt andet tage stilling til organisationens nye navn, de endelige vedtægter, medlemsstruktur og kontingent samt vælge bestyrelse og revisor.
De nye permanente vedtægter erstatter DIBs tidligere vedtægter og danner herefter grundlag for organisationens videre arbejde.
Bilag gøres tilgængelig her på hjemmesiden senest en uge inden den ekstraordinære generalforsamling.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Vedtagelse af nye vedtægter, inklusivt navn
4. Fastlæggelse af kontingent
5. Valg af bestyrelse og suppleanter
6. Eventuelt

