Laudato Sí Eco-Village
Den majestætiske – men uforudsigelige – Mayon-vulkan rejser sig stolt over landskabet, men udgør samtidig en konstant trussel. Et udbrud kan ske når som helst og medføre lavastrømme og jordskred, der sætter både menneskeliv og infrastruktur i fare.
Som om vulkanen ikke var nok, bliver Albay også jævnligt ramt af kraftige tyfoner, der bringer enorme mængder regn og voldsomme stormfloder med sig. Det gør området til et af de mest risikofyldte i Filippinerne – men også til et sted, hvor man oplever et stærkt fællesskab og en bemærkelsesværdig modstandskraft blandt befolkningen.
Under vores ophold i Albay-provinsen i Filippinerne gik det hurtigt op for os, hvor sårbart området er over for naturens kræfter. Vi er en gruppe studerende fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og vi har haft den unikke mulighed for at være udstationerede praktikanter for DIB. Her har vi bl.a. været involveret i et genhusningsprojekt i Guinobatan, et område midt i Albay. Projektet er blevet muligt gennem støtte fra CISU og har givet os et helt særligt indblik i, hvordan humanitært arbejde udfolder sig i praksis – helt tæt på de mennesker, det handler om.
Sammen med de lokale organisationer ALTERPLAN og Social Action Center (SAC) har vi været en del af arbejdet med Laudato Sí Eco-Village, et delprojekt under interventionen “Using nature-based solutions to build the resilience of resettled households to climate risks.” Formålet med genhusningen er at øge modstandsdygtigheden blandt genhuset familier gennem naturbaserede løsninger og fællesskabsopbygning.
Styrkerne ved projektet
En af de største styrker ved Laudato Sí-projektet er, at det flytter udsatte familier væk fra højrisikoområder og giver dem adgang til mere sikre og stabile leveforhold. Det er tydeligt, at der er lagt vægt på at involvere de lokale i beslutningsprocesserne, hvilket styrker både ejerskabet og engagementet i projektet.
Der arbejdes også målrettet på at opbygge fællesskab og lokal resiliens i området. Det sker bl.a. gennem Nature-based Solution, som regnvandsopsamling, jordskredsikring med græs, etablering af konstruerede vådområder og fælles grøntsagshaver. Disse tiltag bidrager ikke kun til sikkerhed, men også til bæredygtighed og fødevaresikkerhed.
Udfordringer og læring
Genhusning er dog langt fra en simpel løsning, og projektet har også mødt sine udfordringer. En af de største problematikker handler om “livelihood” – altså folks mulighed for at fastholde deres indkomst og arbejde efter flytningen. Mange af de genhuset familier har haft svært ved at forlade deres oprindelige hjem permanent, fordi deres arbejde og indtægtsgrundlag ikke kunne flyttes med.
Det har betydet, at nogle ikke har taget deres nye bolig fuldt i brug, hvilket naturligvis udfordrer projektets langsigtede mål. Som praktikanter har vi derfor forsøgt at undersøge, hvad der præcist holder folk tilbage fra at flytte ind – og hvordan man bedre kan støtte dem i overgangen. Det har ført til en række anbefalinger, som forhåbentlig kan bidrage til at forbedre fremtidige genhusningsprojekter.
Afrundende tanker
Vores overordnede refleksion er, at genhusning bør ses som en sidste udvej – et nødvendigt, men komplekst redskab til at reducere risiko, når andre løsninger ikke længere er tilstrækkelige. Det fjerner nogle problemer, men skaber også nye, som kræver målrettet og langvarig indsats.
Når det er sagt, har Laudato Sí-projektet været et vigtigt skridt mod at sikre trygge og bæredygtige rammer for de mest udsatte. Hvis erfaringerne og læringspunkterne tages alvorligt og videreudvikles, kan projektet fungere som model for lignende indsatser andre steder i Filippinerne.
For os har det været en utrolig lærerig og inspirerende oplevelse at følge et genhusningsprojekt så tæt på – med alle dets udfordringer, styrker og nuancer.
