Flue 1: Afrunding af klimaprojektet
2,5 år går hurtigt og særligt, når man har et projekt med seks partnere, der implementeres i fire lande. Så selvom jeg synes, at vi næsten lige er kommet i gang, så er det tid til at afslutte vores klimaprojekt omhandlende fortalervirksomhed for økolandsby-udvikling i Sydasien. Tro mod projektet så havde jeg lavet en meget ambitiøs dagsorden for de fire dage, hvor alle partnerne kunne være samlet til projektmøder i Nepal. Det er nemlig lettere sagt end gjort at få samling på tropperne selvom et afsluttende møde ikke kommer som den store overraskelse. Til at hjælpe mig med afviklingen af møderne og som repræsentant for DIBs bestyrelse, havde jeg fået lokket Jeanette med til Nepal. Det var hendes første møde med partnerne og med Nepal i øvrigt og hun faldt hurtigt ind i vores projektgruppe.
De to første dage brugte vi på at runde økolandsby-projektet af. Her fik partnerne mulighed for at præsentere for resten af gruppen, hvad de havde opnået i projektet, hvad de stadig manglede at implementere og give deres vurdering af, i hvor høj grad vi havde opnået vores målsætninger for projektet. Vi fik reflekteret over og diskuteret de største forandringer projektet havde medført, hvorfor og hvordan PANT principperne (Participatory, Accountability, Non-discriminatory, Transparency) er relevante og i hvor høj grad de har været inkluderet i projekttilgangen hos partnerne samt, hvilke vigtige erfaringer vi havde fået gjort os i processen og som vi tager med videre.
Generelt så fik vi rundet nogle interessante diskussioner og taget en masse erfaring med os til næste projekt omhandlende fortalervirksomhed for opskalering af lokale klimaløsninger i Sydasien, som vi brugte de efterfølgende to dage på at få sat ordentligt i gang.
Flue 2: Nyt projekt om opskalering af lokale klimaløsninger
DIB fik i efteråret godkendt et nyt projekt fra CISUs Pulje for Klima og Miljø med de samme partnere fra økolandsby-projektet i Sydasien. Projektet bygger videre på de tiltag, netværk og kendskab til økolandsbykonceptet, der er blevet skabt i det netop afsluttede projekt. Fokus for projektet er kort fortalt at få udbredt økolandsbykonceptet og andre lokale klimaløsninger på større skala, herunder i partnerlandenes udviklingsstrategier, når Paris Aftalen og andre relevante SDG’er skal implementeres. Og det har vi godt og vel et år til at nå. Men nu skulle vi lige have overstået vores opstartsmøde først og sikret at alle var helt på det rene med kravene fra CISU, hvad vi havde skrevet i projektdokumentet og hvordan vi skulle gribe projektet an. Vi brugte de to dage på at diskutere aktiviteter og deres indhold, på at lave en fælles implementeringsplan og videreudviklet på vores projektindikatorer, så de blev mere målbare og konkrete. Vi fik brainstormet på, hvad vi gerne ville opnå med projektet udover de mål vi havde sat os i projektet og vi fik sat nogle klare rammer for samarbejdsformatet og vi fik igangsat arbejdet med at lave en fælles kommunikationsstrategi for projektet.
Selvom tiden var knap så fik partnerne et lille afbræk fra alle møderne og fik i stedet afprøvet deres byggeskills med en virkelig god samarbejdsøvelse med lego. Jeg har prøvet den to gange nu, og det er helt sikkert det hele værd at slæbe en ekstra taske lego med helt til Nepal. Udover at det er en sjov øvelse med masser grin og stiltiende frustrationer, så er det virkelig spændende at se og reflektere over efterfølgende, hvordan de forskellige personligheder tackler deres opgave og samarbejder med de andre i gruppen.
Den femte og sidste dag sammen blev brugt på besøg i to af de tre landsbyer, hvor CRT/N har implementeret en håndfuld af de forskellige økolandsby-løsninger. Efter en halvandentimes køretur i bakket terræn og mudder ankom vi til Dhungkharka. Det var ikke alle partnerne, der var lige vant til at køre i bjergene, én af vores kollegaer fra Bangladesh var i hvert fald glad for at komme ud af bilen i god behold. Men det var hurtig glemt, da vi kom ud og gå i landsbyerne og havde mulighed for at at se nogle af de demonstrations-units, der er blevet opført i projektet og hvad, der er blevet lavet i tidligere projekter. Det var et kort besøg, men vi fik kigget på deres vandmølle, hvor de kværner korn ved hjælp af vandkraft, deres vandingssystem der også udelukkende kører på vandkraft og af økolandsbyløsningerne så vi plastikdrivhuse, solceller og hørt hvordan de fremstillinger organisk gødning. Samtidig fik vi snakket med nogle af de lokale folk, der har været involveret i projektet.
Derefter gik turen til den lille landsby Chalal, der også ligger i Kavre distriktet på toppen af en lille bakke (som nepaleserne kalder det). Denne landsby blev hårdt ramt af jordskælvet tilbage i april 2015 og mange af husene er ikke blevet genopbygget endnu. CRT/N har ikke haft projekter i denne landsby tidligere, så her har de virkelig skulle starte fra bunden med at få opbygget et godt samarbejde med de lokale. Også her kunne vi se effekterne af projektet. Vi besøgte flere husholdninger som havde fået lavet plastikdrivhuse, små plastiksøer, der bruges både til fiskeopdræt og afvanding af markerne og afgrøder, solceller, forbedrede komfur, affaldskurve, regnvandstanke, organisk gødning m.m.. Og eftersigende så har interessen været stor for udefrakommende for at komme og se, hvordan økolandsbyudviklingen har taget form i landsbyerne, at det i perioder er svært for de lokale at få tid til at passe deres marker. Det bliver spændende at følge udviklingen i det næste års tid!
