Indsigter fra Tre Måneder hos CHILDREN-Nepal
Mit praktikophold hos CHILDREN-Nepal (CN) var præget af en bred vifte af opgaver, herunder udarbejdelse af rapporter, ansøgninger til nye projekter og generel støtte, hvor det var muligt. Jeg besvarede e-mails, samarbejdede med Shiva om en ny baseline-undersøgelse til et projekt, der i november blev godkendt af CISU.
Aarhus Universitet havde stillet som krav, at jeg under mit ophold skulle indsamle data. Dette krav harmonerede godt med de behov, CN havde identificeret inden mit praktikophold. Vi arbejdede på et forskningsprojekt med titlen “The Impact of Climate Change on the Right to Education for Children in Nepal”. Projektet fokuserede på børn i seks distrikter i Gandaki-provinsen. Da børn ikke selv er ansvarlige for de lovgivningsmæssige og strukturelle rammer, de vokser op i, inkluderede vi også forældre, lærere og embedsmænd i undersøgelsen.
Min akademiske baggrund inden for antropologi gjorde det naturligt for mig at fokusere på at gennemføre interviews med alle involverede parter. Jeg var særligt interesseret i at undersøge, hvordan børnene oplevede de klimatiske forandringer i Nepal, og hvordan de opfattede og forstod indflydelsen på deres fremtid.
Vi besøgte skoler, landsbyer og kommuner og rejste ofte som et team på 4-5 personer. Nogle af distrikterne lå flere timers kørsel fra Pokhara, og vi besøgte blandt andet Baglung og Myagdi. Mange skoler var ikke strategisk placeret, men derimod bygget, hvor der var ledig plads. Dette gjorde det vanskeligt at nå frem både for os i bilen, men især for børnene i regntiden (juni til september). Flere børn fortalte, hvordan oversvømmelser og kraftig regn ødelagde broer og skyllede veje væk, hvilket forlængede deres skolevej fra omkring en halv time til op mod halvanden time.
De kraftige regnskyl betød også, at mange børn ankom gennemblødte til skolen med ødelagte skolebøger. I nogle tilfælde blæste vinden så voldsomt, at skolernes tage blev revet af, hvilket tvang skolerne til at lukke. Dette skabte yderligere usikkerhed for børnene, der ofte blev sendt hjem under farlige forhold.
En mor fortalte mig, hvordan hendes datter frygtede oversvømmelser, særligt i regntiden, og hvordan hun ofte måtte tvinge hende til at gå i skole. En anden kvinde delte sin historie om, hvordan hendes hjem blev ødelagt af et jordskred året forinden. Familien mistede alt og måtte sove udenfor i flere dage, indtil de modtog nødhjælp fra staten. Kvindens børn led efterfølgende af angst for at falde i søvn, og hun kæmpede fortsat med konsekvenserne af denne oplevelse.
Jeg måtte lytte til mange bevægende fortællinger og er dybt taknemmelig for de mennesker, jeg fik mulighed for at møde gennem CN. Opholdet har givet mig en dybere indsigt i livet i Nepal – både i forhold til familieliv, kultur og natur – samt hvordan klimaforandringer præger dagligdagen i dette vidunderlige land.
Som en del af mit speciale har jeg indgået en aftale med CN om at udarbejde en rapport, der skal bidrage til at formidle ny viden til de relevante aktører, som arbejder for at fremme børns ret til uddannelse.
Jeg er dybt taknemmelig for muligheden, som DIB har givet mig, for at rejse til Nepal, samarbejde med CHILDREN-Nepal og få indblik i, hvordan klimaforandringer påvirker børns hverdag og deres adgang til uddannelse.
