
Skrevet af Anna Sejersen, Emma Sofie Vinggard og Stine Reiths Christensen
Vi er 3 bachelorstuderende fra Københavns Professionshøjskole i Danmark som gennem vores uddannelse som katastrofe- og risikomanager har været i praktik hos CHILDREN-Nepal. Gennem GLOBUS-puljen, hvor vores uddannelse og DIB har et fælles projekt, har vi været i praktik hos CHILDREN-Nepal, som er DIBs samarbejdspartner. Her har vi fået muligheden for gennem 10 uger at se, hvordan arbejde inden for vores uddannelsesfelt udføres i praksis.
Gennem vores praktik hos CHILDREN-Nepal har vi været tilknyttet afdelingen Social Mobilization, hvor vi har arbejdet med Climate Resilient Community-projektet, CRC-projektet. Projektet har fokus på at styrke modstandsdygtigheden og kapaciteten i lokale landbrugssamfund over for klimaforandringer og skabe mere bæredygtige muligheder lokalt i kommunen Mygade. Gennem deres lokalkendskab og Community Based Disaster Risk Reduction-tilgang arbejder CHILDREN-Nepal tæt sammen med lokalsamfundene for at sikre, at projektet tager udgangspunkt i lokale behov, ressourcer og erfaringer.
En stor del af vores praktik har fundet sted uden for kontoret, hvor vi gennem forskellige feltbesøg har mødt lokale landmænd, besøgt skoler og fået indblik i hvordan organisationen samarbejder med den lokale regering. CHILDREN-Nepal arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor de tager udgangspunkt i, at børns muligheder og trivsel hænger tæt sammen med familiens og lokalsamfundets levevilkår. For at skabe bedre forudsætninger for børnene, arbejder CHILDREN-Nepal derfor også med at styrke familiernes muligheder for at skabe en stabil indkomst og sikre deres levegrundlag.

Igennem CRC-projektet bliver landmændene undervist og trænet i at plante klima-resistente afgrøder og arbejde ud fra en mere økologisk tilgang, hvor de har lært at lave naturlig gødning og pesticider. Samtidig arbejder CHILDREN-Nepal med at styrke lokalbefolkningens klima-resiliens gennem diversificering af indtægtskilder. Dette gøres blandt andet ved at plante forskellige typer af afgrøder, begynde på dyreopdræt, lære at lave og sælge håndarbejde samt at skabe fælles lokale opsparinger. Denne diversificering er med til at sikre, at lokalsamfundet kan klare sig selv, når høsten fejler.
På skolerne underviser CHILDREN-Nepal både lærere og børn i klimaforandringer og landbrug for at give dem en større forståelse for sammenhængen. I forbindelse med dette har de etableret Eco-Clubs i skolerne hvor børnene lærer om dyrkning af afgrøder i praksis i skolegårdens nyetablerede køkkenhaver.
Særligt mødet med de lokale landmænd har gjort indtryk på os. Her har vi fået mulighed for at se deres afgrøder, høre deres personlige succeshistorier og få indblik i, hvordan de arbejder med klimatilpassede landbrugsmetoder. Gennem interviews har vi indsamlet viden om deres erfaringer, udfordringer og de forandringer, projektet har bidraget til i deres hverdag. Det har givet os en større forståelse for, hvordan udviklingsarbejde foregår i praksis.


Projektet er finansieret af Civil Society Fund, som administreres af CISU (Civil Society in Development) og kommer fra den danske udviklingsbistand, DANIDA, Ministry of Foreign Affairs. CISU og Civil Society Fund fokuserer på Locally Led Development, hvilket betyder, at projekter og ansøgninger udvikles i samarbejde med lokale partnere. CRC-projektet er derfor blevet udviklet i fællesskab af DIB og CHILDREN-Nepal, hvor der trækkes på CHILDREN-Nepals lokalkendskab og erfaring for at sikre, at projektet tager udgangspunkt i lokale behov og forudsætninger. CHILDREN-Nepal står for den konkrete udførelse af projektet, mens DIB har det overordnede administrative ansvar over for CISU. Projektet er derfor et godt eksempel på, hvordan Locally Led Development kombineret med tilgangen Community Based Disaster Risk Reduction, kan bidrage til l
