Der er mange måder at blive en del af DIB’s arbejde på. Du kan blive medlem, melde dig som frivillig eller give et bidrag …

Bliv medlem

Du kan blive medlem ved at indbetale 100 kr. på MobilePay-nummer 94620 eller på kontonummer 8401-1265380.

Husk at notere dit navn på overførslen – og også gerne din mail, så vi kan sende dig en velkomsthilsen.

Som medlem har du mulighed for at deltage i den årlige generalforsamling og være med til præge vores arbejde. Derudover vil du modtage et nyhedsbrev fra os cirka en gang i kvartalet.

Bliv frivillig

Der er gode muligheder for at blive engageret i DIB’s arbejde – enten som frivillig på sekretariatet eller i en af de frivilliggrupper, der varetager vores projekter.

Kontakt sekretariatsleder Lykke Valentin Kristiansen på dib@dib.dk for at høre nærmere eller henvend dig direkte til en af vores for tiden to fungerende projektgrupper, nemlig Bolivia-gruppen ved Lea Pascal på bolivia@dib.dk eller Nepal-gruppen ved Camilla Sternberg på nepal@dib.dk.

Som frivillig får du blandt andet mulighed for at opøve kompetencer inden for projektudvikling, -styring og -koordinering; få erfaring med kommunikation, PR og formidling; opbygge et netværk i NGO-miljøet, bl.a. via deltagelse i møder og kurser; blive en del af en lille, men aktiv organisation, som brænder for sit arbejde, og som mener, at frivilligt arbejde skal være både meningsfuldt og hyggeligt.

Giv et bidrag

Du kan give et bidrag til DIB’s arbejde ved at overføre på MobilePay 94620 eller kontonummer 8401-1265380.

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os på dib@dib.dk, hvis du har særlige ønsker til hvad dit bidrag skal gå til.

Et bidrag til DIB’s arbejde – stort som småt – betyder meget for en lille organisation som vores. Dit bidrag vil gå til, at vi kan udvikle vores oplysningsaktiviteter i Danmark, opretholde et velfungerende og tilstedeværende sekretariat, etablere stabile frivilliggrupper og øge kendskabet til organisationen og dens gode resultater. Vores store udviklingsprojekter finansieres ofte gennem specifikke projektbevillinger.