Antallet af nepalesiske migrationsarbejdere har været stigende de seneste mange år, og i årene 2008 til 2017 blev der udstedt ca. 3,5 millioner arbejdstilladelser til nepalesere, som drømte om, at skabe en bedre fremtid for deres familier. Nepal er derfor også et af de lande, som modtager flest penge fra arbejdende familiemedlemmer i udlandet. Pengeoverførsler (remittances) udgør nemlig en tredjedel af Nepals BNP og er næsten tredoblet siden starten af 00’erne. 

Denne trend – eller nødvendighed, som man måske skal kalde det, er også tydelig når man besøger projektlandsbyerne Gunjara, Lewade og Phallapani. Migration blandt mandlige familiemedlemmer er stor, da arbejdsmuligheder i lokalområdet er få.

Med projektet Enhancing rural livelihoods in Nepal er vi med til at skabe nye muligheder i lokalområderne, hvilket har været med til at sikre mændenes tilstedeværelse i projektlandsbyerne, og en tro på, at man kan skabe mulighederne selv.

Bhanubhakta Dahal bor sammen med sin kone, to børn og sin gamle mor i landsbyen Lewade. Familien er fattig, og det har været svært for Bhanubhakta at forsørge sin familie grundet sin lave indkomst fra arbejde i landsbyen. Han fortæller, at han har arbejdet i Golflandene, for at sikre sin families overlevelse. Selvom han tog til udlandet for at arbejde, har han ikke kunne tjene nok penge til at betale det lån tilbage, som han havde taget hos en lokal sælger, for at kunne betale sine udgifter til rejsen. Bhanubhata har ingen uddannelse eller specifikke kompetencer, hvilket gjorde at hans indkomst i Golflandene var lav. Da Bhanubhakta kom tilbage til Nepal i midten af 2018 havde han planer om at tage tilbage til Golflandene for at arbejde igen, da han ikke kunne se indkomstmuligheder i Nepal. Han fortæller, at han var meget frustreret i tiden efter sin hjemkomst og tankerne om fremtiden og sin families overlevelse. Han deltog i en træning om nursery management, som var arrangeret af CHILDREN-Nepal som en del af projektet Enhancing rural livelihoods in Nepal. Dette motiverede ham til at deltage i flere projektaktiviteter og han blev udvalgt af landsbyen til at deltage i en studietur, som tog en gruppe af projektdeltagerne til Kavre, Bhaktapur og Lalitpur med det formål at besøge andre økologiske landmænd, som havde haft succes med deres økologiske landbrug. Bhanubhakta fortæller, at besøget lærte ham om økologisk landbrug, samt hvordan man holder kvæg som en del af landbruget. Efter sin deltagelse i studieturen startede Bhanubhakta med at dyrke økologiske grøntsager og holde køer og bøfler. Han anlagde en lille stald i ruinerne af sit hus, som blev ødelagt under jordskælvet i 2015. Han genbrugte materialerne fra sit gamle hus til at bygge stalden op og registrerede kort tid efter et lokalt selskab for sit landbrug med det formål at blive godkendt af den lokale regering. Bhanubhakta har nu tre bøfler, som giver mælk, og han er begyndt at sælge mælken og tjene penge på det. Han er meget motiveret for at holde sin lille forretning kørende og han har bestemt sig for at satse på den i stedet for at tage tilbage til Golflandene.

I landsbyen Gunjara har Ram Chandra også besluttet sig for at blive pga. projektet og de muligheder det har skabt. Ram har tidligere arbejdet seks år i Golflandene og hans oprindelige plan var at tage tilbage dertil, men så udvalgte landsbyen ham til at være forandringsagent og forgangsperson. Han deltog i en studietur, som inspirerede ham meget, og han planlagde at lave kompost, dyrke tomater og samle regnvand. Ram er allerede i fuld gang med alle ting og han er meget motiveret for at skabe et godt økologisk landbrug.

Projektet Enhancing rural livelihoods har nu kørt i halvandet år og det har allerede skabt nye muligheder for bønderne i Nepal. Alle projektdeltagere har omlagt deres landbrug til økologisk landbrug og er begyndt at dyrke nye afgrøder med stor succes. Vi ser frem til at besøge projektlandsbyerne igen i starten af det nye år og se den udvikling der er sket siden sidst.