{"version":"1.0","provider_name":"DIB","provider_url":"https:\/\/www.dib.dk\/en","author_name":"DIB","author_url":"https:\/\/www.dib.dk\/en\/author\/admin\/","title":"Risikokommunikation i Filippinerne - DIB","type":"rich","width":600,"height":338,"html":"<blockquote class=\"wp-embedded-content\" data-secret=\"9bxgw2dNc5\"><a href=\"https:\/\/www.dib.dk\/en\/risikokommunikation-i-filippinerne\/\">Risk Communication in the Philippines<\/a><\/blockquote><iframe sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" src=\"https:\/\/www.dib.dk\/en\/risikokommunikation-i-filippinerne\/embed\/#?secret=9bxgw2dNc5\" width=\"600\" height=\"338\" title=\"&#8220;Risikokommunikation i Filippinerne&#8221; &#8212; DIB\" data-secret=\"9bxgw2dNc5\" frameborder=\"0\" marginwidth=\"0\" marginheight=\"0\" scrolling=\"no\" class=\"wp-embedded-content\"><\/iframe><script type=\"text\/javascript\">\n\/* <![CDATA[ *\/\n\/*! This file is auto-generated *\/\n!function(d,l){\"use strict\";l.querySelector&&d.addEventListener&&\"undefined\"!=typeof URL&&(d.wp=d.wp||{},d.wp.receiveEmbedMessage||(d.wp.receiveEmbedMessage=function(e){var t=e.data;if((t||t.secret||t.message||t.value)&&!\/[^a-zA-Z0-9]\/.test(t.secret)){for(var s,r,n,a=l.querySelectorAll('iframe[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),o=l.querySelectorAll('blockquote[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),c=new RegExp(\"^https?:$\",\"i\"),i=0;i<o.length;i++)o[i].style.display=\"none\";for(i=0;i<a.length;i++)s=a[i],e.source===s.contentWindow&&(s.removeAttribute(\"style\"),\"height\"===t.message?(1e3<(r=parseInt(t.value,10))?r=1e3:~~r<200&&(r=200),s.height=r):\"link\"===t.message&&(r=new URL(s.getAttribute(\"src\")),n=new URL(t.value),c.test(n.protocol))&&n.host===r.host&&l.activeElement===s&&(d.top.location.href=t.value))}},d.addEventListener(\"message\",d.wp.receiveEmbedMessage,!1),l.addEventListener(\"DOMContentLoaded\",function(){for(var e,t,s=l.querySelectorAll(\"iframe.wp-embedded-content\"),r=0;r<s.length;r++)(t=(e=s[r]).getAttribute(\"data-secret\"))||(t=Math.random().toString(36).substring(2,12),e.src+=\"#?secret=\"+t,e.setAttribute(\"data-secret\",t)),e.contentWindow.postMessage({message:\"ready\",secret:t},\"*\")},!1)))}(window,document);\n\/\/# sourceURL=https:\/\/www.dib.dk\/wp-includes\/js\/wp-embed.min.js\n\/* ]]> *\/\n<\/script>","thumbnail_url":"https:\/\/www.dib.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/Borgmester-af-Guinobatan-scaled.jpg","thumbnail_width":2560,"thumbnail_height":1440,"description":"P\u00e5 bes\u00f8g hos borgmesteren i Guinobatan, februar 2024. Et relevant praktikophold Anders og Alexander fra 4. semester p\u00e5 Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, er lige nu i praktik i Filippinerne. De skal v\u00e6re i Filippinerne i 10 uger, og arbejde med risikokommunikation, som taler lige ned i deres uddannelse. \u201dDa vi var til samtale med DIB og Alterplan omkring praktikopholdet, vidste vi med det samme at opgaven ville v\u00e6re relevant for vores allerede eksisterende viden og kompetencer, og hertil i samme omgang udfordre den i praksis\u201d De to studerende fra K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole fort\u00e6ller ogs\u00e5, at netop denne kombination af teori og praksis, er et godt match b\u00e5de for DIB og for dem selv. &#8220;Det som vi kan, er at komme med nye \u00f8jne og frisk teori fra skoleb\u00e6nken, og s\u00e5 arbejde med det i praksis. Det mener vi er til fordel for b\u00e5de os og organisationen.&#8220; Udefrakommende syn p\u00e5 disaster risk reduction Anders og Alexanders kerneopgave under praktikken er at lave et opl\u00e6g til, hvordan de lokale Barangays (den mindste administrative enhed) med beboere i farezonen ved Mayon-vulkanen, selv kan udarbejde l\u00f8sninger, som tilgodeser de ber\u00f8rte omr\u00e5der og beboere. Helt konkret har de v\u00e6ret i Legazpi, som huser Mayon-vulkanen, godt 500 km fra deres dagligdag i Manila. Her var de for at f\u00f8lge video-dokumentationen af Mayon Magayon-projektet, og hertil interviewe samarbejdspartnerne samt de lokale, som har v\u00e6ret med i projektet. \u201dUnder vores feltbes\u00f8g har vi f\u00e5et lov til at stille b\u00e5de kaptajnerne fra Barangays\u2019ne og de lokale sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring projektet, og ikke mindst hvad deres st\u00f8rste \u00f8nske for byen er, hvilket er en vigtig detalje i vores arbejde.\u201d Alexander og Anders samler herefter al den indsamlede viden, og bruger denne som udgangspunkt for opl\u00e6gget til de andre Barangays, som ogs\u00e5 ligger i farezonen. Og Alexander og Anders har allerede fundet en vigtig pointe til opl\u00e6gget, som Mayon Magayon-projektet ogs\u00e5 havde stor succes med. \u201dInddrag de lokale, det er dem det handler om. Udfra vores viden vil de meget gerne deltage, og endda bidrage med de ressourcer de har. Det taler ogs\u00e5 lige ind i det som man globalt set str\u00e6ber efter i arbejdet med udviklings- og n\u00f8dhj\u00e6lp, og som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er en af DIBs m\u00e6rksager.&#8221; \u00c8t skridt ad gangen, i den rigtige retning Anders og Alexander fort\u00e6ller, at deres opl\u00e6g til Barangay-kaptajnerne kan v\u00e6re med til at hj\u00e6lpe beboerne i farezonerne, \u00e9t skridt t\u00e6ttere p\u00e5 en mere tryg fremtid. \u201dVi kommer ikke til at fort\u00e6lle Barangay-kaptajnerne, hvad de skal g\u00f8re, men derimod hvilke grundl\u00e6ggende principper vi har set virke rigtig godt i andre Barangays i samme situation. Med dette str\u00e6ber vi efter at udfolde de gode l\u00e6ringselementer vi har set, og p\u00e5 denne m\u00e5de v\u00e6re en lille del af det, som forh\u00e5bentligt bliver et sikkert og trygt omr\u00e5de i hele omr\u00e5det omkring Mayon-vulkanen. For villigheden er der blandt alle vi har snakket med, vi skal blot have alle med, og mitigere de udfordringer som dertil h\u00f8rer. Anders og Alexander er i praktik indtil midt-april, hvorefter turen g\u00e5r hjem til Danmark og skoleb\u00e6nken igen. L\u00e6s mere om Mayon projektet p\u00e5 https:\/\/www.dib.dk\/projekter\/filippinerne\/"}