{"version":"1.0","provider_name":"DIB","provider_url":"https:\/\/www.dib.dk\/en","author_name":"DIB","author_url":"https:\/\/www.dib.dk\/en\/author\/admin\/","title":"Midtvejsmonitorering i Nepal: Hvad har vi l\u00e6rt? - DIB","type":"rich","width":600,"height":338,"html":"<blockquote class=\"wp-embedded-content\" data-secret=\"ZpvUZ5YeUh\"><a href=\"https:\/\/www.dib.dk\/en\/midtvejsmonitorering-i-nepal-hvad-har-vi-laert\/\">Midtvejsmonitorering i Nepal: Hvad har vi l\u00e6rt?<\/a><\/blockquote><iframe sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" src=\"https:\/\/www.dib.dk\/en\/midtvejsmonitorering-i-nepal-hvad-har-vi-laert\/embed\/#?secret=ZpvUZ5YeUh\" width=\"600\" height=\"338\" title=\"&#8220;Midtvejsmonitorering i Nepal: Hvad har vi l\u00e6rt?&#8221; &#8212; DIB\" data-secret=\"ZpvUZ5YeUh\" frameborder=\"0\" marginwidth=\"0\" marginheight=\"0\" scrolling=\"no\" class=\"wp-embedded-content\"><\/iframe><script>\n\/*! This file is auto-generated *\/\n!function(d,l){\"use strict\";l.querySelector&&d.addEventListener&&\"undefined\"!=typeof URL&&(d.wp=d.wp||{},d.wp.receiveEmbedMessage||(d.wp.receiveEmbedMessage=function(e){var t=e.data;if((t||t.secret||t.message||t.value)&&!\/[^a-zA-Z0-9]\/.test(t.secret)){for(var s,r,n,a=l.querySelectorAll('iframe[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),o=l.querySelectorAll('blockquote[data-secret=\"'+t.secret+'\"]'),c=new RegExp(\"^https?:$\",\"i\"),i=0;i<o.length;i++)o[i].style.display=\"none\";for(i=0;i<a.length;i++)s=a[i],e.source===s.contentWindow&&(s.removeAttribute(\"style\"),\"height\"===t.message?(1e3<(r=parseInt(t.value,10))?r=1e3:~~r<200&&(r=200),s.height=r):\"link\"===t.message&&(r=new URL(s.getAttribute(\"src\")),n=new URL(t.value),c.test(n.protocol))&&n.host===r.host&&l.activeElement===s&&(d.top.location.href=t.value))}},d.addEventListener(\"message\",d.wp.receiveEmbedMessage,!1),l.addEventListener(\"DOMContentLoaded\",function(){for(var e,t,s=l.querySelectorAll(\"iframe.wp-embedded-content\"),r=0;r<s.length;r++)(t=(e=s[r]).getAttribute(\"data-secret\"))||(t=Math.random().toString(36).substring(2,12),e.src+=\"#?secret=\"+t,e.setAttribute(\"data-secret\",t)),e.contentWindow.postMessage({message:\"ready\",secret:t},\"*\")},!1)))}(window,document);\n\/\/# sourceURL=https:\/\/www.dib.dk\/wp-includes\/js\/wp-embed.min.js\n<\/script>","thumbnail_url":"https:\/\/www.dib.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/03\/Billede_A-scaled.jpg","thumbnail_width":1707,"thumbnail_height":2560,"description":"I januar tog jeg, Marie, og min kollega Jule turen til Nepal for at bes\u00f8ge vores partner CHILDREN-Nepal og projektet Climate Resilient Communities i Tanahun District. Projektet k\u00f8rer i to landsbyer, Harshapur og Kurlechour, og st\u00f8tter tre skoler samt lokale bonde- og kvindegrupper i at opbygge en mere robust og b\u00e6redygtig levevej. Der er sket meget p\u00e5 det f\u00f8rste \u00e5r: eco clubs p\u00e5 skolerne, tr\u00e6ning i symaskiner, kompost, biog\u00f8dning, earthworm farms og meget mere. Det var min f\u00f8rste monitoreringsrejse \u2013 og den bekr\u00e6ftede mig i noget grundl\u00e6ggende: virkeligheden er altid mere kompleks end en projektplan. Vi er dynamiske mennesker i en uforudsigelig verden. For mig er det ikke en svaghed at m\u00f8de og anerkende kompleksiteten. Det er foruds\u00e6tningen for at forst\u00e5 \u2013 og for at tage virkeligheden alvorligt og respektere de mennesker, det handler om. En monitoreringsrejse giver os to ting: bekr\u00e6ftelse p\u00e5, hvad der virker \u2013 og indsigt i, hvad der kan g\u00f8res endnu bedre. Lad mig tage jer med til det, vi m\u00f8dte p\u00e5 vejen. Det vi m\u00f8dte p\u00e5 vejen Et land mange forlader For at forst\u00e5, hvorfor projektet er n\u00f8dvendigt, hj\u00e6lper det at forst\u00e5 den virkelighed, som omgiver det. I mange af de familier, vi m\u00f8dte, er manden rejst. Til Indien, til Golfen, til andre steder, hvor der er arbejde. Nepal har en af verdens h\u00f8jeste rater af arbejdsmigration \u2013 og familierne derhjemme er ofte afh\u00e6ngige af de penge, der sendes hjem. Det er ikke et valg; det er en n\u00f8dvendighed. Der er simpelthen ikke nok arbejdspladser. Det samme g\u00e6lder de unge. De uddanner sig, og s\u00e5 rejser de. Den energi og de kompetencer, som Nepal har h\u00e5rdt brug for, forsvinder ud af landet. En stille brain drain, der foreg\u00e5r generation efter generation. Baggrunden for det er kompleks. Korruptionen er udbredt og gennemsyrer mange lag af samfundet. Kastesystemet er formelt afskaffet, men socialt er det stadig en st\u00e6rk og undertrykkende kraft \u2013 is\u00e6r for dem, der ikke er f\u00f8dt ind i de rigtige familier. Mulighederne er ikke ligeligt fordelt. De har aldrig v\u00e6ret det. Det er ikke fattigdom som sk\u00e6bne. Det er fattigdom som resultat af systemer \u2013 korruption, kastet\u00e6nkning og en global \u00f8konomi, der har brug for billig arbejdskraft mere end den har brug for retf\u00e6rdighed. Vi kan ikke \u00e6ndre de strukturer p\u00e5 \u00e9t projekt. Men vi kan st\u00f8tte dem, der arbejder i dem \u2013 og dem, der lever i dem \u2013 i at skabe en smule mere r\u00e5derum. At give frem for at s\u00e6lge En af de mest tankev\u00e6kkende ting, vi st\u00f8dte p\u00e5, handlede slet ikke om teknik eller infrastruktur. Det handlede om kultur. I Nepal er det helt naturligt at dele overskudsproduktion med familie, venner og naboer. Hvis du har mere, end du selv kan bruge, giver du det v\u00e6k. Det er ikke bare en skik \u2013 det er en grundl\u00e6ggende social logik, der knytter mennesker sammen og skaber tryghed i lokalsamfundet. P\u00e5 mange m\u00e5der er det en form for social sikkerhed: du deler i dag, og nogen deler med dig i morgen. Men projektet Climate Resilient Communities har som m\u00e5l at styrke ikke bare f\u00f8devaresikkerhed, men ogs\u00e5 \u00f8konomisk sikkerhed. Og der opst\u00e5r en sp\u00e6nding. For hvordan styrker man en families \u00f8konomi gennem landbrug, hvis kulturen for at s\u00e6lge ikke er der? Det er let at se det som et problem, der skal l\u00f8ses. Men vi tror ikke, at det er s\u00e5 enkelt. Delekulturen er ikke en fejl \u2013 den er en ressource. Den har hjulpet lokalsamfundene med at overleve i generationer. Og den fortjener respekt. Klimaforandringerne \u00e6ndrer dog pr\u00e6misserne. N\u00e5r h\u00f8sten svigter, n\u00e5r vandet mangler, n\u00e5r ekstremt vejr rammer, er det ikke nok at have gode naboer. Familierne har brug for en \u00f8konomi, der kan holde til chok. Det er den virkelighed, projektet fors\u00f8ger at ruste dem til. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor ikke, om delekulturen skal afskaffes \u2013 det skal den ikke. Men m\u00e5ske handler det om at finde rum til begge dele: at bevare det sociale kit, som deling skaber, samtidig med at der opst\u00e5r nye vaner og muligheder for at oms\u00e6tte overskud til indkomst. Det er ikke en modstrid. Det er en balance, som lokalsamfundene selv skal finde \u2013 og som vi ikke kan eller skal diktere udefra. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l sidder vi stadig med. Aber som landbrugspest Og s\u00e5 er der aberne. De er en konstant trussel mod afgr\u00f8derne, og indtil videre findes der reelt ingen effektive metoder til at holde dem v\u00e6k. Der er blevet eksperimenteret med chiliplanter og plastiktunneller \u2013 men aberne er kloge. De l\u00e6rte hurtigt at pille afgr\u00f8derne ud og finde vej ind i tunnellerne alligevel. Den eneste l\u00f8sning, der virker, er at b\u00f8nderne selv er til stede i marken hele tiden \u2013 hvilket betyder tid v\u00e6k fra alt andet. Sidder du med viden om abeadf\u00e6rd eller metoder til at beskytte afgr\u00f8der? S\u00e5 h\u00f8rer vi meget gerne fra dig! Bureaukrati som barriere Under vores bes\u00f8g havde vi m\u00f8de med den lokale Rural Municipality. De fortalte os, at der er rige muligheder for, at borgerne kan s\u00f8ge legater til deres husholdning og landbrug. Systemet er der, sagde de. Pengene er der. Senere p\u00e5 dagen sad vi til m\u00f8de med kvinderne i den ene landsby. De fortalte os det modsatte: at det er umuligt for dem at gennemskue ans\u00f8gningsprocesserne. Processerne er komplekse og bureaukratiske \u2013 og for dem, der ikke kan l\u00e6se eller skrive, er de reelt utilg\u00e6ngelige. To m\u00f8der. To vidt forskellige oplevelser af den samme virkelighed. Det er ikke n\u00f8dvendigvis udtryk for ond vilje fra kommunens side. Men det illustrerer en kl\u00f8ft, som CHILDREN-Nepal fors\u00f8ger at bygge bro over \u2013 ved at hj\u00e6lpe b\u00f8nderne med at navigere i et system, der formelt set er \u00e5bent for alle, men i praksis kun er tilg\u00e6ngeligt for dem, der allerede ved, hvordan man finder vej. Kvindernes bekymring for markedet Under et m\u00f8de med kvinderne i \u00e9n af landsbyerne delte de \u00e5bent, at de ikke troede, at de hjemmesyede produkter ville kunne s\u00e6lges p\u00e5 det lokale marked. Men de stoppede ikke ved problemet \u2013 de kom selv med l\u00f8sningen. De foreslog continue reading"}