1.0DIBhttps://www.dib.dk/enDIBhttps://www.dib.dk/en/author/admin/rich600338<blockquote class="wp-embedded-content" data-secret="kL8A31TchN"><a href="https://www.dib.dk/en/jord-under-neglene/">Jord under neglene i Filippinerne</a></blockquote><iframe sandbox="allow-scripts" security="restricted" src="https://www.dib.dk/en/jord-under-neglene/embed/#?secret=kL8A31TchN" width="600" height="338" title="“Jord under neglene i Filippinerne” — DIB" data-secret="kL8A31TchN" frameborder="0" marginwidth="0" marginheight="0" scrolling="no" class="wp-embedded-content"></iframe><script> /*! This file is auto-generated */ !function(d,l){"use strict";l.querySelector&&d.addEventListener&&"undefined"!=typeof URL&&(d.wp=d.wp||{},d.wp.receiveEmbedMessage||(d.wp.receiveEmbedMessage=function(e){var t=e.data;if((t||t.secret||t.message||t.value)&&!/[^a-zA-Z0-9]/.test(t.secret)){for(var s,r,n,a=l.querySelectorAll('iframe[data-secret="'+t.secret+'"]'),o=l.querySelectorAll('blockquote[data-secret="'+t.secret+'"]'),c=new RegExp("^https?:$","i"),i=0;i<o.length;i++)o[i].style.display="none";for(i=0;i<a.length;i++)s=a[i],e.source===s.contentWindow&&(s.removeAttribute("style"),"height"===t.message?(1e3<(r=parseInt(t.value,10))?r=1e3:~~r<200&&(r=200),s.height=r):"link"===t.message&&(r=new URL(s.getAttribute("src")),n=new URL(t.value),c.test(n.protocol))&&n.host===r.host&&l.activeElement===s&&(d.top.location.href=t.value))}},d.addEventListener("message",d.wp.receiveEmbedMessage,!1),l.addEventListener("DOMContentLoaded",function(){for(var e,t,s=l.querySelectorAll("iframe.wp-embedded-content"),r=0;r<s.length;r++)(t=(e=s[r]).getAttribute("data-secret"))||(t=Math.random().toString(36).substring(2,12),e.src+="#?secret="+t,e.setAttribute("data-secret",t)),e.contentWindow.postMessage({message:"ready",secret:t},"*")},!1)))}(window,document); //# sourceURL=https://www.dib.dk/wp-includes/js/wp-embed.min.js </script>https://www.dib.dk/wp-content/uploads/2023/06/IMG_3045-1.jpg20481536Vi er to studerende fra Katastrofe- og risikomanagement, Erik og Lasse, der har haft en utrolig spændende praktikoplevelse på Filippinerne i 10 uger. Vores 4. semester var dedikeret til praktik, og gennem vores uddannelse fandt vi DIB. Efter nøje overvejelse besluttede vi at tilbringe halvdelen af praktikken på Filippinerne (10 uger) og den anden halvdel i Danmark (11 uger). DIB hjalp med at planlægge vores ophold i samarbejde med deres filippinske partnere. En kraftig anbefaling Alt i alt har praktikopholdet på Filippinerne været en fantastisk oplevelse. Det har både givet os et fagligt indtryk af, hvordan det er at arbejde i en NGO, og hvordan det er at arbejde på tværs af landegrænser. Alle involverede fra på Alterplan og SAC har været enormt imødekommende og venlig stemt overfor os, hvilket har gjort oplevelserne endnu bedre. Ydermere er filippinere generelt enormt smilende og interesserede i en, hvilket har givet os mange gode stunder med de lokale man ellers ikke vil få som turist. Vi vil derfor helt klart anbefale til hvem som helst at man tager et praktikophold på Filippinerne, skulle muligheden opstå. Fra start i Manila De første 10 dage af vores praktikophold foregik i Manila. Her mødte vi Sarah, som arbejder for ALTERPLAN. Sarah var utrolig hjælpsom og orienterede os om vores opgaver og forventninger i løbet af praktikken. Hun hjalp os også med at finde et billigt hotel i nærheden af kontoret. I vores fritid trænede vi, gik i biografen og udforskede downtown og centrum som turister. Manila er en stor by med meget trafik og få muligheder for offentlig transport. Hvis du får muligheden, vil vi klart anbefale at tage din praktik i Legazpi i stedet. Plads til egne initiativer Efter 10 dage i Manila rejste vi til Legazpi, der ligger 8 timers kørsel sydpå fra Manila på øen Luzon. Vores ophold varede 5 uger hos Social Action Center (SAC), som også er en samarbejdspartner for DIB. SAC samarbejder med ALTERPLAN og DIB på et fælles projekt kaldet Mayon Magayon. Projektet sigter mod at forbedre forholdene for sårbare befolkningsgrupper i forbindelse med naturkatastrofer. Vores hverdag hos SAC i Legazpi bestod af workshops med de lokale barangays, hvor vi underviste i risikohåndteringsmetoder. Ude i felten Vi var ude på feltture 2-3 gange om ugen og besøgte de lokale samfund omkring vulkanen, hvor vi fik indblik til de lokales oplevelser og liv. Efter at have set de lokale situationer besluttede vi os for at tilbyde vores egen støtte. Vi tog ud og købte en masse bolde og 105 kokostræer. Vi uddelte bolde til børnene i de forskellige byer og herefter tog vi ud til en meget lille by, hvor vi donerede vores 105 kokostræer til en lokal landmand, som hermed kunne forsørge hele det lokale samfund omkring ham. Herudover blev træerne plantet strategisk, så de også fungerede som en slags skjold for uvejr.