1.0DIBhttps://www.dib.dk/enDIBhttps://www.dib.dk/en/author/admin/rich600338<blockquote class="wp-embedded-content" data-secret="kBrD7brsbQ"><a href="https://www.dib.dk/en/feltarbejde-med-et-twist/">Feltarbejde med et twist</a></blockquote><iframe sandbox="allow-scripts" security="restricted" src="https://www.dib.dk/en/feltarbejde-med-et-twist/embed/#?secret=kBrD7brsbQ" width="600" height="338" title="“Feltarbejde med et twist” — DIB" data-secret="kBrD7brsbQ" frameborder="0" marginwidth="0" marginheight="0" scrolling="no" class="wp-embedded-content"></iframe><script> /*! This file is auto-generated */ !function(d,l){"use strict";l.querySelector&&d.addEventListener&&"undefined"!=typeof URL&&(d.wp=d.wp||{},d.wp.receiveEmbedMessage||(d.wp.receiveEmbedMessage=function(e){var t=e.data;if((t||t.secret||t.message||t.value)&&!/[^a-zA-Z0-9]/.test(t.secret)){for(var s,r,n,a=l.querySelectorAll('iframe[data-secret="'+t.secret+'"]'),o=l.querySelectorAll('blockquote[data-secret="'+t.secret+'"]'),c=new RegExp("^https?:$","i"),i=0;i<o.length;i++)o[i].style.display="none";for(i=0;i<a.length;i++)s=a[i],e.source===s.contentWindow&&(s.removeAttribute("style"),"height"===t.message?(1e3<(r=parseInt(t.value,10))?r=1e3:~~r<200&&(r=200),s.height=r):"link"===t.message&&(r=new URL(s.getAttribute("src")),n=new URL(t.value),c.test(n.protocol))&&n.host===r.host&&l.activeElement===s&&(d.top.location.href=t.value))}},d.addEventListener("message",d.wp.receiveEmbedMessage,!1),l.addEventListener("DOMContentLoaded",function(){for(var e,t,s=l.querySelectorAll("iframe.wp-embedded-content"),r=0;r<s.length;r++)(t=(e=s[r]).getAttribute("data-secret"))||(t=Math.random().toString(36).substring(2,12),e.src+="#?secret="+t,e.setAttribute("data-secret",t)),e.contentWindow.postMessage({message:"ready",secret:t},"*")},!1)))}(window,document); //# sourceURL=https://www.dib.dk/wp-includes/js/wp-embed.min.js </script>https://www.dib.dk/wp-content/uploads/2025/09/Skaermbillede-2025-09-22-kl.-10.17.37.png18821410Feltarbejde med et twistAf Thea Verdoner Møller, kandidatstuderende ved Aarhus Universitet. Det siges, at vaske ægte antropologiske projekter ændrer sig og vendes på hovedet mange gange før den endelige rapport, opgave eller artikel når sine læsere. Det har jeg som 3. semesters studerende på kandidaten i Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse allerede måtte erfare i de introducerende dage af min praktik ved CHILDREN-Nepal (CN). På 3. semester sendes vi studerende i felten for at foretage et etnografisk feltarbejde, som skal danne grundlag for en feltrapport og et efterfølgende speciale. Som praktikant ved CN er jeg nysgerrig på at undersøge, hvordan projektet “Climate Resilient Communities in Nepal” bidrager til skoleelevers forståelse af klimaforandringer, deres evner til at handle i en uforudsigelig verden, og elevernes håb for fremtiden. Empirien fra min undersøgelse kan forhåbentlig støtte CHILDREN-Nepals arbejde med etablerede og fremtidige projekter. Billede fra første dag hos CHILDREN-Nepal. Foto: CN Første dag på kontoret den 3. september blev jeg, Mark og Jakob, som er to danske praktikanter fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, taget glædeligt imod af de imødekommende og glade medarbejdere ved CN. Sammen fik vi en introduktion til organisationens historie og virke. Allerede om fredagen kørte vi ud til CN’s Eco-Center, hvor de blandt andet underviser i og driver et lille økologisk landbrug. Billeder fra vores besøg ved Eco-Centeret. Privatfoto Den videre plan var, at vi sammen den 9.-11. september skulle ud og besøge de tre modelskoler, som er en del af klimaresiliensprojektet, men så skyllede historiske begivenheder ind over landet og kontoret lukkede ned. Ved midnatstid den 4. september blokerede den nepalesiske regering for adgangen til store sociale medier som Facebook, WhatsApp og Instagram grundet manglende registrering af sociale medieplatforme. Den nepalesiske regering ville med denne registrering blandt andet gøre krav på overvågning og kontrol af indhold. Det medførte demonstrationer i blandt andet Kathmandu og her i Pokhara den 8. oktober, hvor unge mennesker, omtalt som Gen Z, protesterede imod begrænsningen af ytringsfrihed og den mangeårige korruption i landet. Demonstrationerne, som skulle have været fredelige, endte med dræbte og sårede unge demonstranter, politifolk og civile. Allerede dagen efter genåbnede regeringen for de sociale medier, og den nu daværende premierminister KP Sharma Oli fratrådte sin stilling. Samme dag gik demonstranterne igen på gaden og antændte regeringsbygninger og private ejendomme støttet eller ejet af politikere. Heriblandt Parlamentet i Kathmandu og 26 offentlige bygninger her i Pokhara. Billeder fra demonstrationerne i Pokhara den 9. september og Lakeside Road i Pokhara den 10. september. Privatfoto Efter lange forhandlinger blev tidligere højesterets- og chefdommer Sushila Karki indsat som landets første kvindelige premierminister fredag den 12. september frem til valget den 5.marts 2026. Med valget af Karki er de lokale, som jeg har talt med, håbefulde. De lokale fortæller yderligere at en af grundene til, at demonstrationerne eskalerede og endte med ildspåsættelser, er, at andre oprørsgrupper havde infiltreret demonstrationerne. Det er dog uvist, hvem der har stået bag hvad. CN’s kontor lukkede ned samme dag som afbrændingerne begyndte og genåbnede søndag den 14. Dagen efter afbrændingerne gik jeg en tur ned af Lakeside Road. Der var underligt stille på den normalt travle og larmende vej. Få butikker havde åbnet, men de fleste stod lukkede bag nedrullede rullelåger, men et syn overraskede mig. Flere steder var unge mennesker i gang med at rydde op efter afbrændingerne. Nogle fejede afbrændte dele ind til siden og vaskede fortovene, mens andre kravlede rundt i masterne for at reparere strøm- og internetledninger. Dagen efter så byen ud som normalt, ud over de afbrændte bygninger. For mig fremstår oprydningerne som en del af en større symbolik – først at brænde systemet ned for bagefter at genopbygge det på ny. CN har vurderet, at trods den stabile tilstand i landet, er det endnu ikke sikkert for os praktikanter at rejse ud i landsbyerne, hvor skolerne ligger, 50 km udenfor Pokhara. Jeg vil derfor først kunne komme ud på skolen den 8. oktober efter festivalen Dashain. I sådan en situation er der som studerende ikke andet for end at twiste sit feltarbejde. Da jeg skal være tilbage i Danmark i begyndelsen af december, må jeg udnytte “ventetiden”. Jeg har derfor udvidet mit feltarbejde til at inddrage forskellige forståelser af begrebet klimaforandringer på tværs af aktører inden for samme projektramme. Begreber er sjældent entydige, og jeg glæder mig til at dykke ned i klimaforandringers mange betydninger. DIB har løbende været i dialog med CN og følger situationen i Nepal tæt for at vurdere, om det fortsat er sikkert for praktikanterne at opholde sig der.